Skateskole

BEMÆRK:
Skateskole sæsonen slutter den 21. maj. og så er der sommerlukket i 3 måneder.
Vi starter op igen i september 2012. Hvis du vil på ventelisten, så skriv os en e-mail.

—————–
Undervisningen foregår hver Mandag mellem kl. 15:30 og 19:00 og fredag mellem 14:30 og 19:00 i Copenhagen Skate Park.

Copenhagen Skate Park holder i disse tidsrum kun åbent for SkateSkolen.

Der undervises i hold, der er delt op efter hvor god man er til at stå på skateboard. Derudover undervises der i hold for de mindste, ca. 4-8 årige, samt et hold for piger.
Hvert hold undervises 1 time ad gangen.
Underviserne er selv øvede skatere.
Undervisningen koster 350 kr om måneden og det koster yderligere 100 kr om året at være medlem af foreningen Royal Copenhagen Skate. Første time er en gratis prøvetime.

Det er muligt at låne skateboard og beskyttelsesudstyr i hallen.

Kontakt:
Det er muligt at ringe angående skateskole relaterede spørgsmål.
Telefontiden er Mandag kl: 16.00 til 20.00 og Fredag kl: 15.00 til 19.00

Ellers rettes spørgsmål pr mail til Hinnerk på mail:
skateskolen@copenhagenskatepark.dk


Skateskolens mantra – vores fire grundpiller:

1. At have det sjovt:

I første omgang handler vores undervisning om at formidle glæden ved at stå på skateboard. Det gælder den kropslige oplevelse ligesom den sociale oplevelse. Skateboarding er i vores øjne en god blanding af fysisk udfoldelse, socialt samvær og opfyldelsen af individuelle målsætninger. I skaternes jagon er det dette der udgør den gode ”session” – en kærneoplevelse i skateboarding!

2. At lære tips og tricks:

Al begyndelse er svær. Dette gælder også når man skal lære de basale tricks på skateboardet, som ollie, kickflip, heelflip, boardslide mm.. Det er helt klart en fordel at skate sammen med andre på éns egen niveau, da der her kan sparres, glædes og trøstes sammen om processen ved at lære tricks på brædtet.
Instruktørens rolle ved indlæringen af tips og tricks er dén, at den tekniske del af tricket forklares og at der kommenteres, motiveres, rådgives og gives en hånd i forhold til den praktiske udførsel af tricket.

3. Fokus på at skate så meget som muligt.

I den time der undervises drejer det sig om at få skatet så meget som muligt. Det vil sige at vi er obsatte på at sørge for, at deltagerne på holdet lægger hverdagen til side og er så meget med som muligt i undervisningsforløbet. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan have én dårlig dag, men når der skates, så står tiden stille…

4. Socialt samvær

Skateboardig er mere end at køre og lære tricks på brædtet, det handler i høj grad også om at kunne færdes blandt andre skatere. Skateskolen lægger vægt på at skabe et harmonisk og åbent miljø, der giver plads til og opmunterer alle deltagere. Skateboarding er en aktivitet der beror på det individuelle udtryk. Således har det individuelle aspekt, hver enkelt deltagers individuelle udtryk, sin egen plads i skateskolen.